Gården Braxstad ved Mantorp i Sverige, står for mig for fantastiske oplevelser i forbindelse med bukkejagten. Jeg var i 6 år med i en lille gruppe af jægere som drog hertil hvert år, for at bo i huset Vitmanstorp midt i reviret, og for at drive bukkejagt stort set lige uden for døren.
Her var nemlig mange og gode bukke, og hvert år var der faktisk mindst een medaljebuk på paraden. Jagten blev overvåget nøje af gårdejeren Dag, som hver morgen og aften mødtes med os i slagtehuset, og så gik snakken medens vi gjorde de nedlagte dyr klar til kølehuset. Der var ingen ende på de historier der blev fortalt her, ofte godt hjulpet på vej af Dansk øl og Dag's hjemmebryggede klare stærke dråber, samt god tobak. Fantastiske timer at tænke tilbage på.
Dag og nattetimerne tilbragte vi så i Vitmanstorp, og her var der mandehørm så det baskede. Maden bragte vi med hjemmefra, og vi havde køkkentjans på skift. Vi levede som grever og baroner, og under måltiderne kom de gode historier frem igen. Den kommende morgen/aftenjagt blev diskuteret heftigt, og jeg tror at vi alle havde vore små hemmeligheder om gode bukke vi havde set. Fordelingen af de 750 ha var de første dage altid ved lodtrækning, men senere hen på ugen snakkede vi os frem til fordelingen.
Ugen gav som regel 3 bukke per person. Kun 6-endere og små spidsbukke måtte skydes. Ganske fornuftigt. Og grævlinger blev der skudt. Dag kunne ikke fordrage dem, og gud nåde og trøste den arme jæger der fortalte, at han havde set en, og ikke skudt den ! Jeg skød nogle stykker, men lod de fleste slippe. Det ved Dag ikke noget om :-)
Sidste aften var der altid krebse-kalas på gården. Dvs først var der øksekastning i haven ved gården. Kast med tveægget økse efter træ-skive. Årets
mester blev kåret efter spændende konkurrence og omkastning, og så var det ind i det store køkken til de friskkogte krebs.
Store røde dildkogte flodkrebs, og som tilbehør knækbrød, smør
og ost. Det hele blev skyllet ned på bedste svenske maner, med Dansk øl, Svensk øl, Dansk og Svensk brændevin, samt forskellige hvidvine. Vi satte helt ufattelige mængder til livs af både mad og drikke, under megen latter
og snak.
Jeg mindes stadig, at der nogle år var nogen der manglede den 3. og sidste buk, men jeg tror nu aldrig der var nogen der kom afsted næste morgen !
Alt får jo en ende, og det fik disse fantastiske jagtture til Braxstad
også.
Men minderne og oplevelserne, de kommer igen og igen når jeg kigger rundt i min jagtstue :-)
Del siden