Sommerferien 2017

Sommerferien gik i 2017 til Spanien. Nærmere betegnet østkysten. Vi er så heldige, at vi kan leje en særdeles veludstyret privat lejlighed i Peniscola med terrasse, havudsigt og hele molevitten. Flyrejsen blev booket Hamborg-Barcelona, og da vi nu alligevel var lige i nærheden, blev vi enige om, at se Barcelona ved samme lejlighed. Vel vidende, at midt i august nok ikke er det optimale tidspunkt. Både på grund af varmen, men også pga. ferie i middelhavslandene, og deraf følgende mange turister. Men vi valgte at tage chancen.

Planen blev, at vi bookede 3 overnatninger i Barcelona, tog bussen tilbage til lufthavnen, og derfra i lejet bil de 215 km til Peniscola, for at bo 6 døgn i lejligheden ved vandet. Derefter tilbage til lufthavnen, aflevere bilen, og fly tilbage til Hamborg.

På afrejsedagen, et par timer før afgang blev Volvo’en parkeret i parkeringshuset hos Holiday Park Plus, lige ved lufthavnen (kan varmt anbefales), og få minutter havde vi checket bagagen ind. Derefter gik det hele som planlagt, bortset fra, at afgangen blev én time forsinket. Det sker gudskelov sjældent.

Vel ankommet til Barcelona El Prat lufthavn, var udfordringen nu, at finde lufthavnsbusserne. De kører i pendulfart mellem lufthavn og Placa de Catalunja midt i byen. Busserne holder neden under ankomsthallen, fandt vi ud af. I hvert fald i T2. Systemet er, at A1 busserne kører fra- og til T1, og A2 busserne kører fra- og til T2. Fra ankomsthallen i T2 skal man gå efter skiltene der symboliserer en bus og mennesker. Turen tager en god halv time i myldretiden, og 15 min i de stille perioder. 6 Euro/pers.

Vi fik et chok, da vi steg af bussen på Catalunja pladsen. Pladsen er enorm, og der var så mange mennesker, at det næsten ikke kan beskrives. Vi gik fra bussen og ind i en levende mur af mennesker som myldrede rundt imellem hinanden. Det var temmelig skræmmende, og vi hastede det bedste vi kunne de ca. 300 meter til vores lille hotel Curious, beliggende i Carrer del Carme, en sidegade i øverste del af Ramblaen.

Hotellet var til gengæld en behagelig oplevelse, selv om det kun har én stjerne, og kan kun anbefales. Fint stort værelse med balkon til gaden, fint badeværelse, meget flinke og imødekommende personale, fin morgenmad, og rent og pænt overalt. Samt selvfølgelig beliggenheden i bydelen El Prat, kun 150 m fra Ramblaen. Ingen luksus, men rigtig fint overalt. Lige som det skulle være. Et super fint udgangspunkt til at få et indtryk af byen til fods.

Vi begav os straks ud i byen, i retning af Katedralen, for at få en øl, og sunde os lidt, før vi skulle spise aftensmad. Til vores store forundring lykkedes det ikke. Vi gik en omvej tilbage mod hotellet mens vi tørstede. 100 m fra vores hotel fandt vi en bar. Ind på den og bede om ”Two large beer, please” Bartenderen slog ud med armene, pegede på en tavle, sagde en masse vi ikke forstod, og så gik han. Så gik vi også. Temmelig skuffede over vores første møde med Barcelona.

Klokken nærmede sig nu 21, hvilket er normal spisetid for spaniere. Vi valgte så at gå efter en af de restauranter som hotellet anbefalede, og checkede ind på restaurant Miño, kun 50 m fra vores hotel.

Her kunne spanierne så få lidt oprejsning, for det var virkelig godt. Flinke unge mennesker, åbent køkken, spændende og velsmagende lokale retter. Senere skulle det vise sig, at de også mestrede, at mikse store velsmagende og billige drinks. Det blev til flere besøg her under opholdet.

Næste dag blev brugt til et besøg i madmarkedet La Boqueria fra morgenstunden. Det er vigtigt, for længere op ad dagen er her så mange turister, at det er helt håbeløst. Men det slår alt hvad vi tidligere har set rundt om i verden. Her er simpelt hen så mange boder med alt spiseligt mellem himmel og jord, så man bliver helt svimmel. Især de mange boder med hele lufttørrede skinker fra den sortfodede Iberico-gris. De fås i alle prislag, med de dyreste (ældste) til 214 Euro pr. kilo !

Fine små restauranter eller madbarer er der også, og der er rent og pænt. Det må man ikke gå glip af.

Derefter en spadseretur ned ad Ramblaen midt på formiddagen inden den blev overbefolket. En tur rundt om Columbus-monumentet for enden af Ramblaen, og så ind i de små gader med retning mod Basilica de Santa Maria del Mar. Kirken er absolut en seværdighed, når man tænker på, at den er bygget af Tom Bygmester for omkring 700 år siden. Storslået arbejde.

Lige bag ved kirken, lidt mod nord, ligger en af byens ældste og berømteste tapas-restauranter, El Xampanyet. Den var udset til vores frokost, men de havde valgt at holde ferielukket hele august måned…!

Vi fandt et andet sted, Taller de Tapas, hvor vi fik middelmådig tapas af en halv-sur tjener, som ikke ville servere for os uden for ved restaurantens borde. Mystisk.

Derefter krydsede vi lidt rundt i de smalle gader i det gotiske kvarter, og endte ved Katedralen. Disse gamle smalle gader er ikke så forskellige fra middelalder-gaderne i alle andre gamle sydlandske byer, bortset fra, at der ligger rigtig mange fine forretninger. Så vil man have kreditkortet luftet, er dette stedet.

Efter en kort rådslagning, satte vi kursen mod kirken La Sagrada Familia. Det er et helt utroligt bygningsværk. Påbegyndt i 1882, og der bygges stadig på livet løs. Arkitekten er selvfølgelig den allestedsværende Antoni Gaudi, og kirken må siges, at være hans mesterværk.

Sidste dag gik vi igen en tur ned ad Ramblaen midt på formiddagen, og gik videre ud over broen Rambla de Mar, ind over halvøen med det store varehus Centre Maremagnum, og videre langs havnen og over i bydelen La Barceloneta. Undervejs er man nødt til at stoppe op mange gange, for at betragte de kolossale lystyachter i havnen. Havnepromenaden og stranden er også et besøg værd. Det er lidt imponerende, og virkelig fint.

Så tilbage gennem det gotiske kvarter, krydse Ramblaen, og ind i kvarteret El Raval, eller populært indvandrerkvarteret. Målet var Rambla del Raval, hvor vi ville spise frokost. Det gjorde vi nu ikke. Vi skyndte os videre, og fandt et sted i nærheden af vores hotel.

Resten af eftermiddagen blev brugt til afslapning på et lille torv, på Carrer d’en Xuclá, lige ved vores hotel.

Dagen endte på en nogenlunde restaurant ”Tabarlot” med lidt tapas og en rimelig Paella. Skridttælleren viste da 58.186 skridt under vores besøg. Så lidt har vi da været rundt.

Hvis vi skal sammenfatte vores to-dages-indtryk af byen, er det noget i retning af: ”Barcelona er en fin og ren storby med mange fine forretninger, men desværre med alt, alt for mange turister. Vi er ikke kunst og historieinteresserede. Vi går efter stemning, atmosfære og det udefinerlige, der gør et sted til en unik og behagelig oplevelse. Det fandt vi ikke rigtig i Barcelona. Vi vil dog fremhæve steder som strandpromenaden i Barceloneta, Basilica de Santa Maria del Mar og La Sagrada Familia, som interessante. Dem bør man se når man alligevel er der.”

Tredje dag var det skiftedag, og efter morgenmaden tog vi A2 bussen fra Placa de Catalunja til T2 i lufthavnen, for at få udleveret vores bil. Vi havde booket en bil hos Firefly gennem brookeren Carjet. Hos Firefly blev vi mødt af en medarbejder som talte dårligt engelsk med samme hastighed som hendes modersmål. Næsten umuligt at forstå. Vi havde et lejemål lydende på 131,- Euro for seks dage, men det ville hun ikke acceptere. Oven i kom der et administrationsgebyr på 20,- Euro, et tankningsgebyr på 20,- Euro (selv om vi havde kontrakt på full-full) og en forudbetaling på trafikbøder på 40,- Euro. I alt 211,- Euro. Det opponerede jeg kraftigt imod da det ikke stod nogen steder i aftalen, men ”No payment, no car” var hvad hun svarede. Jeg fortalte hende, at så kunne de da bare beholde deres elendige bil, og det var hun helt indforstået med. Dog skulle jeg lige være klar over, at så ville de hæve de 131,- Euro på mit kreditkort, da det jo var for sent at annullere aftalen !! Moralen er klar: Lej aldrig nogen sinde biler hos Firefly. De tager dig ved røven så du aldrig glemmer det.

Der var jo ikke andet at gøre end at betale, og afsted kom vi. Dog først efter at have fået registreret to buler oven i de fire der var i forvejen. Det skal man endelig huske, ellers kan det hurtigt blive dyrt.

Ud på motorvejen, som det i øvrigt koster 1,- kr pr. km at køre på, og afsted med kurs mod Peniscola, i stort set ingen trafik. Men det er nu heller ikke så mærkeligt med de priser. Iøvrigt en fantastisk fin motorvej.

Lejligheden i Peniscola ligger i den sydlige bydel Cerromar, bag bjerget. Stille og roligt, og med fuld havudsigt fra den 60 kvm store terrasse. Her er simpelthen dejligt.

Midt i august er der også mange turister i Peniscola. Men ikke én gang har vi hørt et nordeuropæisk sprog. De turister der kom længst væk fra, var franskmænd. Men der var ikke mange af dem.

Byen har knap 8000 indbyggere, en fiskerihavn og en gammel bydel med snævre gader, der snor sig op mod byens vartegn, borgen, som ligger yderst oppe på den lille halvø. I bugten mod syd er der en fin lille badestrand med sand, og på nordsiden er der den fineste sandstrand så langt øjet rækker, og det er en hel del kilometer. På nordstranden, som vi døbte Palya de Peniscola, er der et fantastisk badeliv, livreddere og hvad der ellers hører en strand til.

Der er mange restauranter, og her gælder det ligesom alle andre steder, gå lidt væk fra turiststrømmene og find ud af, hvor de lokale indbyggere kommer. Her er der som regel rigtig godt, og tilmed billigt. Hvis det altså ikke er decideret gourmet-mad man er ude efter. Det er ikke nemt i Peniscola. Men gode veltillavede tapas, lokale retter med fisk, skaldyr og blæksprutter, det er der rig mulighed for, hvis man kan spotte stederne. Her er Tripadvisor en god hjælp, men husk at vurderingerne er subjektive. Se altid hvem og hvor meget erfaring de forskellige anmeldere har.

Der er et par større supermarkeder i byen, og her bliver man faktisk helt glad af at handle. Prisniveauet er virkelig ikke højt.

Der tales ikke ret meget engelsk i byen, så lidt kendskab til de latinske sprog gør livet en del lettere.

Peniscola er til total hygge og afslapning, og vi glæder os allerede til næste gang.