Å-bukken 2019

Jeg har efterhånden skudt et trecifret antal råvildt, hvoraf 2/3 er bukke. Lysten og iveren er ikke mere den samme, så i løbet af efteråret 2018 besluttede jeg, at tilbyde næste års buk til min kones nevø, som er ny jæger med kun to års jagterfaring. Han har ikke selv jagtarealer, er ikke ud af en familie med jagttraditioner, og jagterfaringen mht. bukkejagt, er derfor lige nul.

Én sneppe er hvad det er blevet til. Den unge mand havde købt jagtriffel, og passionen for skydning på bane var stor. Han ønskede sig virkelig noget praktisk jagt med riflen.

Jeg tænkte, at her kunne jeg bidrage med min erfaring, og give den unge mand en grundig indføring i bukkejagtens mysterier, regler og etik, samt en oplevelse han altid vil huske. Hans første buk.

Mathias fik tilbuddet i december, og der gik ikke lang tid, før der kom et ”Ja tak, meget gerne”

Tidspunktet var 16.-19. maj. Otte pürch skulle være tilstrækkeligt.

Det tidlige forår brugte vi sammen til montage af en ny kikkert, indsigtning, indskydning på skydebane, og træning i forskellige skydestillinger med skydestok. Vigtigheden af, at kunne afgive et sikkert skud under varierende forhold blev indprentet og trænet. Ofte får man kun én chance til bukken, og den skal jo gerne kunne udnyttes. For hver gang bukken forstyrres, bliver den jo lidt mere forsigtig. I hvert fald når det drejer sig om gamle bukke. Og det var jo sådan én jeg havde tænkt, at Mathias skulle skyde.

Resultatet var, at Mathias var i stand til at sætte tre skud i bukkeskiven på 100 m som kunne dækkes med en gammeldags femkrone. Uanset skydestilling. Det var mere end godkendt.

I mellemtiden havde jeg fotograferet bukken på 90 m afstand, og sendt billedet til Mathias. Her er din buk. En ældre herre, ikke så stor af krop, men kraftig tyk og mørk opsats, og ulige seksender. Perfekt buk.

Den 15. maj oprandt, og Mathias og hans kæreste Pernille, ankom. Indkvartering på gæsteværelset, aftensmad og tidligt i seng.

Næste morgen hurtig kaffe og ostemad, og så afsted. Vi ankom 20 min før skydetid, og pürchede ned til hochsitzen hvor bukken gik. Jeg med skydestokken, og Mathias med riflen.

Min plan var, at sidde i én time, og derefter pürche efter bukken.

Mod forventning skete der absolut intet i den første time. Intet. Helt dødt. Mystisk.

Vi startede så en pürch i retning mod et andet godt område, ca. 500 m væk. Efter godt og vel 100 m skulle vi om et hjørne, og dér 30 m væk, gik der et rådyr. Forsigtig ud og kigge, for at se, om det var bukken. Det var BUKKEN, men nu stod den ikke mere med med hovedet inde i hegnet, men derimod med front lige mod os. Vinden var perfekt. Laaaangsomt tilbage i skjul, op med skydestokken, og Mathias blev sat i position. Alt andet lige ville bukken nu i løbet af de næste sekunder tage et par skridt ud på marken for at se, hvad vi var for nogen, og derved give mulighed for skud. Men nej, den startede uden tøven for fuld skrue ud over græsmarken. Jeg forsøgte, at råbe den an, men nej, nej, den sku skam ikke nyde noget, men forsvandt bag de næste par hegn, i retning af målet for vores pürch.

Videre pürch langs hegn, på et par nysåede majsmarker, og op til en lille skov. Ingen råvildt. Om på den anden side af skoven og op i hochsitzen. Der var helt dødt. Men måske ville bukken returnere om lidt, eller også ville vi se noget af råvildtet i denne afdeling. Vi besluttede at sidde en time, og så pürche tilbage.

Efter nogen tid kom der en rå gående langs det levende hegn 200 m væk. Men bukken lod sig ikke se.

Pürch tilbage til den første hochsitz, og grundigt eftersyn af omgivelserne. Intet. Videre pürch for at kigge ud på engen. Intet. Meget lidt aktivitet denne første morgen. Vi besluttede, at stoppe morgenens jagt og køre til bageren efter friske rundstykker.

Om aftenen startede vi i hochsitzen ved den lille skov, hvor bukken om morgenen var forsvundet. Én time sad vi. Ingen aktivitet overhovedet.

Tilbage til hochsitz nr. 1. Intet observeret undervejs. Op i hochsitzen og blive der til solnedgang. Én rå langt ude på engen var alt, hvad det kunne blive til. Mystisk. Hjem til aftenkaffe og varme hveder.

Næste morgen afsted til sædvanlig tid. Besluttede, at sidde én time i hochsitz 1, hvor bukken var observeret flere gange. Det var her den primært holdt til.

Efter et kvarter spottede vi en rå der sad i det lange græs ved et levende hegn 115 m væk. Hmmm, så kunne bukken godt tænkes, at være der også. 

Vente, vente, og observere i kikkerten. Råen rejste sig, og begyndte at gå og nippe til det grønne i hegnet. Stadig ingen buk.

Efter 20 min. skete der pludselig noget. Mellem os og råen var der en ca. 1 m dyb bæk, med 20 cm vand i bunden. Op ad bækken kom bukken lige pludselig. Og sandelig om det ikke var den udvalgte. Afstand omkring 90 m. Den rystede sig, og spankulerede lige så stille over til råen. Med bagdelen lige mod os. Ingen chance for skud.

Råen nussede rundt og begyndte en stille tur langs med åen, skråt over mod os. Fint, alt andet lige, ville bukken følge med. Den blev imidlertid ved hegnet, angreb en tør gren, fejede lidt, og fyldte sig med grønne blade. Kuglefanget var ikke ok, og afstanden også lidt i overkanten til en nybegynder. På et tidspunkt var den ved at gå gennem hegnet og ud på engen, hvor vi så måtte pürche den.

Men så, - lige pludselig, kom den bagefter råen. Bukken var nu inden for 100 m, og kuglefanget ville være perfekt hele vejen langs med åen. Jeg bad Mathias være parat.

Bukken gik langs det høje græs ved å-kanten, med bredsiden til, men skud var ikke forsvarligt grundet græsset. Lidt længere fremme var der lavere græs. Afstand nu omkring 75 m.

”Fem meter mere, så kan du tage den, Mathias” Han havde trådkorset på bukken.

”NU.” Tre sekunder senere gik skuddet, bukken væltede om på ryggen og forsvandt i det lange græs. Sten død. Bukken hørte ikke skuddet, og råen var helt desorienteret, og luskede bort, mens den kiggede sig tilbage.

Ved siden af mig sad en ung mand med åndedrætsbesvær, som lige havde skudt sin første buk.

Stor glæde i hochsitzen. En lille snak om begivenheden, og så afsted ned til dyret. Ingen kan vente ret længe med at bese sin første buk.

Bukken var trillet tilbage i åen, hvor den kom fra. Op med den, kigge på skuddets placering, beundre opsatsen og fotografering. Ulige seksender, mørk, kraftig, faldende rosenstokke, og tydeligt på retur. Krop normal af størrelse. Alder sandsynligvis over 5 år. Den perfekte buk og et smukt trofæ. Bukken er aldrig set før i de foregående år. 

Og så næste læring: Kursus for nyjæger i korrekt opbrækning af hjortevildt.

Derefter instruktion i korrekt håndtering og transport, og afsted gik det op til bilen.

Hjemme blev det resterende tarmstykke fjernet, og så var bukken klar til afkøling i et døgns tid, i vildtsækken i laden. Egentlig burde den hænge et døgn mere, men det var der ikke tid til, når den unge mand også skulle lære at slagte og forlægge dyret, samt afkoge og rense hoved/opsats. Det blev alt sammen grundigt gennemgået næste dag med Mathias som kniv-fører.

Det viste sig, at bukken manglede første højre kindtand, alle tænderne i overmunden, og halvdelen i undermunden. Alder efter underkæbe 5-6 år. Desuden er den på et tidligt tidspunkt i sit liv påskudt med hagl. Den havde 6 stk hagl str. 7 fastgroet til kranie og kæbe. Hvem pokker skyder på råvildt med duehagl…? Det er jo helt uacceptabelt.

Nu hænger kranie og kæbe til tørre i garagen, og venter på at den stolte jæger kommer igen om to uger, for at afsave, blege og montere sit trofæ korrekt.

Dagene gav en stor oplevelse for os begge, og jeg har det godt med, at have videregivet erfaring, taktik, teknik, og ikke mindst etik, til en ny bukkejæger.