Amalfikysten.

Vores foretrukne hotel: Il Nido
Vores foretrukne hotel: Il Nido
Udsigten fra værelse 12.
Udsigten fra værelse 12.
Vejen til Amalfi.
Vejen til Amalfi.
Fint beliggende pool med saltvand.
Fint beliggende pool med saltvand.
Fra kysten.
Fra kysten.
"Vores" strand Degli dei Artisti.
"Vores" strand Degli dei Artisti.
Fra kysten.
Fra kysten.
Amalfi set fra bjergbyen Pontone.
Amalfi set fra bjergbyen Pontone.
Mellem Amalfi og Atrani.
Mellem Amalfi og Atrani.
Fra kysten.
Fra kysten.
Fra kysten.
Fra kysten.
Fra kysten.
Fra kysten.
Byen Positano.
Byen Positano.
Udsigt fra bjergbyen Ravello.
Udsigt fra bjergbyen Ravello.
Fra bjergbyen Ravello.
Fra bjergbyen Ravello.
Fra bjergbyen Ravello.
Fra bjergbyen Ravello.
Udsigt fra øen Capri.
Udsigt fra øen Capri.
Capri's vartegn, de tre klipper.
Capri's vartegn, de tre klipper.
Lækker mad på stranden i Amalfi.
Lækker mad på stranden i Amalfi.
Karina & Jørn på tur. Her på indkøb i supermarkedet.
Karina & Jørn på tur. Her på indkøb i supermarkedet.
Udsigt fra Sentiero Degli Dei (Gudernes sti) med Positano til højre og Capri i horisonten.
Udsigt fra Sentiero Degli Dei (Gudernes sti) med Positano til højre og Capri i horisonten.

AMALFIKYSTEN

-en rejsebeskrivelse på basis af 6 rejser.

Karina og Jørn Elnef 2004 til 2015.

Amalfi ligger ca. 300 km syd for Rom, på sydsiden af Sorrentohalvøen og lige syd for vulkanen Vesuv. Byen ligger lige ud til havet på en af verdens smukkeste kyststrækninger, Amalfikysten. Kysten er fredet af Unesco grundet dens enestående skønhed og frodighed.

Der tillades således ikke at der bygges skæmmende hotelkomplekser og lign., og det er absolut med til at bevare noget af det oprindelige. I enkelte byer findes der ganske enkelt ikke hoteller, her kan man kun indkvartere sig i lejligheder blandt lokalbefolkningen.

I Amalfi er der omkring 6.500 indbyggere og der er kun to bilveje i byen. Der er kystvejen som går langs havnen, og hovedgaden som går vinkelret på kysten i bunden af kløften, hvor byen ligger. Hovedgaden er omkring 1 km lang og ender blindt.

Dette i sig selv gør byen til en seværdighed, idet stort set alle indbyggerne bor op ad bjerget på begge sider af kløften i smalle stræder og passager som er forbundet med trapper. Faktisk færdes man på trapper det meste af tiden når man går rundt i byen. Byens sportsplads ligger således på ”4 sal”  over byens tage.

Gå på opdagelse i disse mange passager, trapper og tunneller og opdag et væld af skønne udsigter og skjulte restauranter, og kom på denne måde lidt tættere på befolkningen og deres levevis. Alle er flinke og hjælpsomme hvis man skulle fare vild i labyrinterne. Men stort set ingen taler andet end Italiensk !

Der er en del seværdigheder i byen. Bl.a. kan nævnes domkirken på byens torv, papirmøllen/museet beliggende på hovedgaden et stykke inde i kløften, samt den noget atypiske kirkegård beliggende på bjerget over domkirken. Egnen og byen er berømt for ke-ramaikfremstilling, og der er flere steder mulighed for at købe direkte fra værkstedet.

Et andet ”must” er Limoncello. Likør fremstillet af kystens hovedindtægtskilde, citroner. Køb den bedste (dyreste) og nyd den iskold på terrassen om aftenen!

Glemmes skal heller ikke Vesuv og Pompei som ligger på vejen fra Rom/Napoli til Amalfi, eller den berømte ø Capri som der sejles til fra havnen. De berømte villaer/haver Cimbrone og Rufolo i den nærliggende bjergby Ravello er også et must.

Kystvejen mellem Amalfi og Positano skal opleves, den er helt utrolig smuk i begge retninger. Ligeledes skal kysten opleves fra søsiden, tag båden til Capri, Positano eller ud til en af strandene. Bådene sejler fra den midterste havnemole.

Kystvejen i modsat retning i retning mod Salerno er næsten lige så smuk og lige så frodig, og lidt hyøjere beliggende. Men vend om i Vietri. Salerno er et inferno af trafik og dårlig skiltning.

Egnen omkring Amalfi er som skabt til vandreture i bjergene. Der er en del kortlagte ruter i forskellige sværhedsgrader mellem bjergbyerne langs kysten, og alle byder på enestående oplevelser og skønhed, men vi vil specielt fremhæve Sentiero Degli Dei, eller på dansk, Gudernes Sti. Vandreruten går mellem bjergbyen Bomerano, og den lille bjergby Nocelle, som ligger tæt på Positano. Turen er ca. 8 km, ligger i 400-600 meters højde, og kan gennemføres på 3-4 timer, hvis man har en normal kondition. Gode ben skal der dog til, idet stien ikke er plan. Der er stigninger, trapper og klipper der skal forceres, og ikke alt er i lige god stand. Stien har fået sit navn, fordi den simpelthen er gude-smuk. Den er kåret som én af Europas smukkeste vandreruter. Vi anbefaler at tage bussen til enten Nocelle eller Bomerano og starte herfra. Hvis man starter i Bomerano, er der 2000 trappetrin fra Nocelle og ned til Positano. Det er dog muligt, at tage bussen ned fra Nocelle. Husk vand, proviant, solcreme og solidt fodtøj, uanset årstid. Forår og efterår er klart at foretrække, grundet den lavere temperatur. Vi har gået turen i begyndelsen af oktober i 23-24 gr. varme. Det er perfekt.

Kysten er blevet virkelig populær, siden vi startede der i 2004. Der er nu rigtig mange turister i Amalfi i juli og august, og derfor vil vi anbefale, for- og efter sæson. Maj, juni og september er perfekte.

Prisniveauet er lidt lavere end i DK, især er vinen på restauranterne til at betale. Her får man typisk en flaske af husets rødvin for 14-20 euro.

Hoteller og lejligheder:

Der er et godt udvalg af små og mellemstore hoteller i byen og omegnen. Lige fra 2 til 5 stjerner. Vores favorit er Il Nido (3-stjernet), beliggende på kystvejen, kun 15 min. til fods til centrum. Ejeren hedder Michele Cavaliere, men efterhånden er det datteren Francesca der står for hotellet. Her er hyggeligt og familiært, gratis parkering i kælderen, 15 værelser, alle med terrasser direkte mod havet og byens bedste morgenmadsbuffet. www.hotelilnido.it

Lejligheder er der ligeledes et godt udvalg af i alle prisklasser. Både by- og kystlejligheder.

Se bl.a. www.initalia.dk

Transport fra/til Danmark:

Vi flyver altid fra Hamborg til Rom eller Napoli, og lejer bil fra lufthavnen. Turen fra Rom til Amalfi kan, afhængig af hvor heldig man er med trafikken på ringvejen ved Rom, gøres på 3-4 timer. Fra Napoli er der max. 11/2 time i bil.

Der går også busser fra Napoli til Amalfi (ca. 2 timer). Busstationen ligger dog langt fra lufthav-nen. Det er mest praktisk at leje en bil, og den er rigtig god at have når man skal rundt på kysten. Kyst- og bjergvejene er mange steder smalle, men i rigtig god stand og med barrierer mod afgrunden alle steder. Det er en helt klar fordel med en bil i størrelsen Fiat Punto el.lign. Trafikken er ikke særlig tæt, men de gæstfrie og hjælpsomme italienere forvandles til de rene utålmodige fartdjævle når de sætter sig ind bag et rat. Er man en rimelig rutineret bilist og kan man lide at køre lidt frisk, er det dog overhovedet ikke noget problem. Men undgå store byer som Napoli, Sorrento og Salerno. Tag bussen eller rutebådene når disse byer skal besøges. Her er færdselsloven nemlig kun vejledende, trafikken kaotisk, skiltningen mangelfuld og parkeringsforholdene håbløse. Så er det sagt !

Restauranter:

Der er en del restauranter i Amalfi, og her gælder det som de fleste andre steder, søg lidt væk fra de meste befærdede gader og stræder. Her finder man som regel de ”ydmyge” steder hvor både pris og kvalitet er i orden. Det er her lokalbefolkningen sidder. Undgå turistmenuerne som fås flere steder, og spis i stedet de lokale og egnstypiske retter. 

Trattoria San Giuseppe, beliggende i en sidegang til Piazza dei Dogi. Serverer måske byens bedste pizza, selvfølgelig bagt i stenovn med åben ild. Lukkedag mandag.

Il Molino, bagerst i byen i nærheden af papirmuseet. Super restaurant hvor mor selv serverer. Hyggeligt, og god mad til lidt billigere priser. Bl.a. er husets rødvin (lokal vin) udmærket og billig. Den serveres afkølet i ¼, ½ og hele litre. Lukkedag er mandag.

Ristorante Marina Grande beliggende på havnepromenaden over by-stranden. Fantastisk mad og meget fint vinkort. Er for nylig blevet optaget i Michelinguiden, uden at det endnu har smittet af på priserne. En dog smule dyrere end de øvrige. Byens gourmetrestaurant, fabelagtig beliggenhed og flinke medarbejdere.

Bar Francese beliggende på domkirkepladsen. Amalfi’s bedste kaffe. Sid her en aftenstund og betragt livet foran domkirken og nyd en espresso eller en café americano. Det er godt !

Andrea Pansa  Café/conditori på domkirkepladsen. Super flot Café/Vinhandel. Sæt dig her hvis du vil ses…….

Osteria da Rispoli i Pogerola. Noget af det tætteste man kommer på det uspolerede i nærheden af Amalfi. Lille menukort med enkle retter og absolut billige priser. Drives af tre midald-rende koner som kun taler italiensk. Helt suveræn udsigt over Valle di Mulini med Ravello og Pontone i baggrunden, og nederst Amalfi.

La Capannina beliggende nabo til Rispoli i Pogerola. Super restaurant hvor spisekortet skifter i løbet af ugen. Specielle italienske retter af meget høj kvalitet, fremstillet af lokale råvarer. De bedste pizzaer vi endnu har smagt. Selvfølgelig bagt i stenovn med åben ild. Åben grill hvor grillretterne tilberedes over hjemmelavet kul. Far selv styrer betjeningen og plejer gæsterne. Familiær stemning og samme helt fantastiske udsigt som Rispoli. Priserne væsentligt lavere end på kysten. Helt suverænt. Vores absolut foretrukne restaurant. Gourmetmad til lavpris i ægte italiensk landstil.

Daglige indkøb: Brug supermarkedet (supermercato) beliggende på højre side nogenlunde midt på hovedgaden, for enden af en lille smøge, eller kør til: ”La Florida” på vejen til Pogerola eller ”Despar” på vejen til Ravello. Her kan du holde foran døren (på vejen) og så er du fri for at slæbe på varerne. Stort set ens priser alle 3 steder.

Strande og badning:

Der er flere strande ved havnen hvor der kan lejes liggestole og parasoller. Det er udmærket, men temmelig varmt, idet strandene for det meste ligger i læ. Tag i stedet strandbådene som afgår fra midterste havnemole, og sejl ud til en af strandene Spiaggio Duoglio eller St. Croc. Her kan der vælges mellem betalingsstrand hvor man skal leje stole og parasoller, til gengæld er der de fleste steder omklædningsfaciliteter og toilet, eller gratis-strande, hvor man kan gøre som det passer én. Der kan også købes forfriskninger og frokostretter. På St. Croc er der en rigtig restaurant som der sejles til om aftenen. Der bliver hurtigt dybt de fleste steder, og strandene er generelt af grus.

Fra Il Nido går vi altid ca. 700 m i retning mod Positano og tager de ca. 500 trappetrin ned til stranden ”Lido degli Artisti” (Duoglio). Hjemad sejler vi med strandbådene og går hjem fra havnen. På denne måde er der kun ca. 206 trappetrin opad !

Atrani:

Er naboby til Amalfi, og er absolut et besøg værd. Her er lidt roligere, og der er et meget hyggeligt torv først på hovedgaden. Man kommer til Atrani ad vejen rundt om pynten i den østlige ende af Amalfi, (ingen fortove), eller man tager turen via kirkegården i Amalfi.

Fra hovedgaden går der en vandresti til Ravello (400 m.o.h.). Det er en hård tur der kan gøres på lidt under et par timer, men den er smuk. Følg skiltene fra hovedgaden.

Vejen til kirkegården (og til Atrani):

  1. Start foran hovedtrappen til domkirken.
  2. Gå ad trapperne til venstre for hovedtrappen.
  3. Drej til højre ind under domkirken og fortsæt indtil i kommer ud på en lille plads.
  4. Lige frem fortsætter passagen.
  5. Efter denne ender i på et lille torv.
  6. Gå skarpt til venstre og tag trappen op.
  7. Følg denne indtil i ikke kan komme højere. (ca. halvvejs oppe har i domkirkens tårn lige bag jer).
  8. Det er hårdt men giv ikke op, -der venter nogle fantastiske udsigter over by og havn.
  9. Når i ender på et lige stykke hvor ikke kan komme højere, er i kommet lidt for langt.
  10. Gå tilbage til sidste trappe og vend om igen.
  11. Tag 1. trappeopgang til højre. Den ligner en opgang til en lejlighed, men den fortsætter rundt og op til højre.
  12. Følg denne trappe/gang, indtil i har opgangen til kirkegården til venstre for jer.
  13. Hvis i fortsætter forbi kirkegården, kommer i til Atrani.

Ravello:

Ravello er beliggende på et plateau 400 m.o.h. over Amalfi og Atrani, og er absolut et besøg værd. Turen op i bil starter på kyst-vejen i Castiglione lidt øst for Atrani. Vejen er smal og der er passager hvor en bus og en personbil ikke kan passere hinanden.

Der er busforbindelser (Sita) fra alle kystbyer til Ravello.

Turen kan også tages til fods fra Atrani. Fra hovedgaden går der en vandresti til Ravello. Det er en hård tur der kan gøres på lidt under et par timer, men den er smuk. Følg skiltene fra hovedgaden.

Ravello er en bilfri by. Man parkerer lidt neden for byen. Byen er stille og rolig, og der hers-ker en helt speciel atmosfære af fred og ro i byen.

Af seværdigheder skal nævnes de to store villaer/museer med tilhørende haver:

Villa Rufolo ligger ved byporten, med adgang fra torvet. I haven afholdes der koncerter sommeren igennem, på måske verdens smuk-kest beliggende orkestertribune. Haven og museet er ikke noget at skrive hjem om, men udsigten er flot. Den samme udsigt kan i øvrigt nydes fra busholdepladsen lige uden for byporten/tunnelen, hvorfra orkestertribunen også kan ses. Og så har man sparet 5 euro pr. pers. i entré.

Villa Cimbrone har en væsentlig større og flottere have og er beliggende i den anden ende af byen på klippekanten ud mod havet. Haven er virkelig flot, og ikke mindst udsigten til Amalfi, Atrani, Scala og Pogerola er imponerende. Vi synes den er entreen på 5 euro pr. pers. værd.

I byen findes flere virkelig exclusive hoteller, og det har smittet af på prisniveauet. Ravello er lidt dyrere.

Scala:

Nabobyen til ravello er en rigtig bjerglandsby, hvor livet står lidt stille. I udkanten af byen mod havet ligger hotel og Restaurant La Margherita, hvor ejerinden taler dansk! Fortsæt op gennem byen til Minuto og videre til den lille by Campidogio. Helt oppe hvor vejen ender er der en storslået udsigt over kysten og Ravello. Absolut turen værd.

Pontone:

Pontone ligger neden for Scala, og vejen dertil går ud fra bjergvejen til Ravello og Scala. Her er som i de andre bjergbyer stille og roligt, og panoramiske udsigter. Der ligger to restauranter som begge har fantastisk udsigt over kysten. Prisniveauet er lidt højere her på grund af nærheden til Ravello og de dyre hoteller.

Der er vandresti mellem alle bjergbyerne.

Pogerola:

Pogerola (podjæ’rola) ligger 300 m.o.h. oven for kløften mellem Lone og Amalfi. Det er en lille bjerglandsby hvor livet går sin stille gang.

Tag derop og nyd stilheden. Nyd frokosten og den fabelagtige udsigt fra "Bar Cocktail” på torvet hos brødrene Persico. Vi kan varmt anbefale at prøve deres bruscetta til frokost.

Man kommer til Pogerola til fods ved at gå fra kystvejen op gennem Lone, mod kirken i Lone, og videre opad til asfaltvejen og følge denne forbi Hotel Excelsior og videre til Pogerola. Det er en hård men utrolig smuk tur. Det er lettere at tage bussen fra havnen i Amalfi, eller egen bil. Vejen er snoet, men fin.

Her i Pogerola ligger vores foretrukne restaurant, La Capannina.

Hvis man er til fods eller med bus bør man tage hjemturen til fods ned gennem mølledalen (Valle di mulini) til Amalfi.

Når man står med ansigtet mod kirken på torvet, går man til venstre og ned ad et par trapper til pizzeria La Capannina. Ved restaurantens hjørne/hovedindgang drejer man til højre og følger trapperne/ stien nedad. Turen varer ca. 45 min. og er ret let. Man ender stort set midt i Amalfi by.

Positano:

Positano går for at være kystens mest exclusive by. Byen er delt i to halvdele som hver især klistrer sig til bjergsiden på hver side af havnen. Husene er farvestrålende og lidt specielle for kysten, hvor alle huse ellers er lyse og hvide. Det er en meget smuk by med en fantastisk beliggenhed. Byen er samtidig en del turistpræget og temmelig dyr, men den har på forunderlig vis bevaret en masse charme og miljø i de krinklede gader og stræder. Positano er byen med de fleste mærkevareforretnin-ger på kysten.

Turen ad kystvejen mellem Amalfi og Positano er intet mindre end imponerende smuk, og det samme gælder turen med turbådene langs kysten.

Capri:

Man sejler til Capri fra de større kystbyer. Fra Amalfi går der båd flere gange dagligt fra den midterste mole. Vælg mellem damper (80 min.) eller hurtigbåd (45 min.)

Capri et et af Italiens aller største turistmål og der kommer mere end 10.000 turister til øen dagligt i højsæsonen. Capri er 10 kv.-km stor.

Ved ankomst tager man enten bussen til Anacapri, som ligger højt oppe over Capri by, eller man tager kabeltoget (Funicolare) direkte til torvet i Capri by.

Anacapri er et turistmekka hvor alle butikker, og der er mange lukker kl. 17:00 når alle turis-ter tager hjem. Medmindre man er historisk interesseret og har interesse i villaen og museet San Michele, efter svenskeren Axel Munthe, som gjorde Capri berømt. Bag ved villaen er der i øvrigt en udsigt så storslået, at den er hele turen værd.

Capri by er mindre turistpræget og en del smukkere. Her er en del af det oprindelige Capri bevaret. I Capri by findes en af verdens dyreste indkøbsgader. Her er alle Italienske modehuse repræsenteret.

Men Capri er dyr, - rasende dyr. Læg 25-30% til niveauet på kysten.

Vi har fået et tip af andre rejsende der går ud på, at hvis man vil opleve Capri, skal man leje et værelse for en enkelt nat samt en scooter. Så har man muligheden for at udforske øen i ro og mag efter alle turisterne er taget hjem med sidste båd.

Øens billigste hotel hedder Krupp (ca. euro 100,- pr nat) og er beliggende i udkanten af Capri by oven over Marina Piccola.

Minori og Majori:

Begge er rendyrkede badebyer med kystens længste og bedste strande og masser af hoteller i alle kategorier. Minori (den lille) ligger et par kilometer efter Atrani og Castiglione i retning mod Salerno. Majori (den store) ligger umiddelbart efter Minori, og har den længste strand.

Vesuv og Pompei:

Begge er absolut et besøg værd, og man kommer let dertil i egen bil, eller man kan købe en færdig busudflugt i billetkontoret på havnegaden i Amalfi.

Vesuv er spændende, da vulkanen er aktiv. Der er ikke konstant aktivitet, men på siden af den ligger der en seismologisk station der holder øje med aktiviteten, så alle kan advares i tide hvis der skulle komme et udbrud. Kør helt op til hvor vejen ender, og tag det sidste stykke til fods. Det kræver god kondition, idet stien er af lavabrokker, og har en helt vild stigning. Det tager 15-20 minutter at komme op til krateret, men det er anstrengelserne værd. Hvis man er heldig og vindretningen er rigtig, kan man lugte svovl fra krateret. Ellers nyd udsigten over Napolibugten og Napoli. Husk solidt (og gerne lukket) fodtøj til turen.

Pompei må man ikke undlade at besøge når man er så tæt på som Vesuv. Uanset om man er arkæologisk interesseret eller ej, kan man ikke undgå at blive fascineret af de velbevarede udgravninger fra år 79, hvor byen blev begravet af aske fra Vesuv. Byen blev fundet igen i 1748, hvor man begyndte at grave den frem. Det meste af byen med dens huse, gader og vandforsyninger er meget velbevarede.

Der er rundvisning på forskellige sprog dagen lang, og det betaler sig at bruge dem.

Del siden