Efter at have talt om Østrig i mange år, men ikke turdet satse halvdelen af de 2-3 ugers sommerferie på det ustadige vejr, kom turen til Østrig endelig i 2022. Vi har nu forladt arbejdsmarkedet, og kan tage afsted når det passer os, og når vejrudsigten på destinationen er passende.
St. Anton am Arlberg:
I 2022 boede vi fire nætter på familiehotellet Haus Acksteiner*** midt i byen, og i 2023 blev det til 8 nætter og i 2024 5 nætter samme sted. De første år primo august, og 2024 medio juli.
Hotel Acksteiner ejes af det flinkeste værtspar, Hannes og Antonella Acksteiner. Acksteiner er et virkelig dejligt sted, forholdsvis lille, beliggende midt i byen, nyrenoveret og lækkert, fine værelse med lækkert badeværelse, udsigt til by og bjerge, køleskab på værelset, her mangler der virkelig ikke noget. Morgenmadsbuffeten er fin, og man kan få lige den slags æg man har lyst til. Værten kommer på besøg hver dag under morgenmaden med råd og vejledning til dagens ture og udflugter. Og bilen er i aflåst garage. Hannes og Antonella taler tysk, engelsk og italiensk.
Byens gratis turistpas som udleveres ved indcheckning, giver adgang til mange ting. Jo flere dages ophold, jo flere ting. F.eks. én dags gratis kørsel i alle lifte, rabat på cykeludlejning, guidede ture, gratis buskørsel, og mange andre ting.
Byen er vældig hyggelig. Der er ingen gennemkørselstrafik, og langs hovedgaden, som er gågade, ligger restauranter og butikker. Et virkelig dejligt sted, med masser al lokalt miljø. Her er ikke bygget en turistkulisse, det er det ægte Østrig man oplever.
En gang om ugen går det lokale orkester gennem byen, og i godt vejr er der aften-koncert på pladsen ved Rendl-bahn. Sidst i juli er der Dorf-fest med musik, sang og dans, og primo august er der Schützenfest. Sidstnævnte lidt á la oktoberfest i München.
St. Anton am Arlberg er beliggende i 1300 m højde, og den forholdsvis høje beliggenhed gør, at man skal være særlig opmærksom på vejret. Temperaturen og vejret skifter hurtigt, og temperaturen falder jo om sommeren med mindst 1/2 grad for hver 100 m man bevæger sig opad.
I 2022 havde vi ikke under 20 gr og blå himmel, i 2023 lå vi mellem 8 og 16 gr, med masser af regn, og sne på toppene omkring os. I -24 havde vi fire flotte dage med sol og 24 gr., og ét voldsomt tordenskyl
Det skal man være opmærksom på, når man pakker kufferten.
St. Anton er primært en skisports by, så det er ikke alt der er åbent om sommeren. Men det meste er.
Vi kan iøvrigt anbefale at anvende vejrudsigten fra Bergfex.com og informationer om området findes på Stantonamarlberg.com
Ture og udflugter:
Der er et hav af muligheder som fremgår af de udleverede brochurer, og værten fortæller og anbefaler gerne.
Biltur over Silvretta Hochalpenstrasse (2032 moh): Den er kåret som en af de smukkeste i Østrig, og er man til hårnålesving, er den også helt rigtig. Der udgår også mange fine vandreture herfra (Var desværre lukket for gennemkørsel i sommeren -24 grundet bjergskred tidligere på året).
Bjergbaner/skilifte:
Galzigbahn går til Galzig bjergstation i 2080m højde. Her er der fantastisk udsigt over bjerge og by, samt en helt ny (2023) restaurant med panoramaview.
Walluga (2808m). Hertil går der svævebane fra Galzig. Det er det højeste punkt i Arlberg med lift. Turen går med store kabiner til 35 mand, omkring 100m over dalen på en 3000m lang wire. Se billede.
Rendlbahn går til skiområdet Rendl, hvor der ligeledes er flotte udsigter og muligheder for vandreture (kører kun onsdag og torsdag).
Gampenbahn er en traditionel skilift og går til Bjergstationen Gampen (2300m), hvor der er en super fin restaurant med en kæmpe terrasse med et fantastisk view.
Kapall-bahn går fra Gampen bjergstation og til Kapall bjergstation (2330m). Super view og en lille restaurant.
Vandreture:
Verwall-see: En tur på 12 km t/r. Verwallsøen er ikke ret stor, og faktisk ikke vandreturen værd. Vandreturen går i bunden af dalen og er egentlig en tur i en granskov. Lige før søen ligger Wagner Hütte hvor man kan få frokost eller en forfriskning.
Konstanzer Hütte: Tag bussen (gratis) til Wagner Hütte eller Salz-hütte, og gå derfra. Det er en flot tur, som på udturen går noget opad, men foregår på kørevej (grus). 9-10 km t/r. Fra hytten er der muligheder for at vandre videre, ligesom der også kan købes forfriskninger og mad.
Rundwanderweg Mutspuren: Udgår fra Galzig bjergstation. Der er vildt flotte wiew til bjergene over trægrænsen og turen er rimelig let. Ca. 5 km.
Sonnenweg på Rodelalm. En tur på 6 km. Der er virkelig flot udsigt over dalen og St. Anton. Rimelig let.
Dal-tur fra Galzig bjergstation: En lidt udfordrende tur ned ad bjerget under Galzig-bahn.
Leutkircher Hütte:Turen kan starte fra toppen af Kapall, og går til hytten, hvorfra der kan gås tilbage til St. Anton. Eller modsat vej rundt. Det er en krævende tur som ikke er for begyndere, men der vandres på nogenlunde stier hele vejen. Vi har ikke gået den endnu, men den er på programmet til næste gang.
Alpenrosenweg: Turen starter ved Rendl bjergstation, og ender i St. Anton. Vi har ikke gået turen endnu, men den er på programmet til næste gang.
Til alle vandreture anbefaler vi stabile godt tilgåede vandresko/støvler og gerne vandrestave. Med et par korrekt tilpassede vandrestave har man faktisk fire "ben" i stedet for to, hvilket er uvurderligt på bjergstierne. De aflaster iøvrigt også benene med op til 25%. På Bergfex.com kan man finde vandreture, kort og beskrivelser.
Restauranter:
Galzig Bistrobar: Lige over for hotellet. Her har vi spist både frokost og middag mange gange. Friske varer, fint anrettet, veltilberedt og meget velsmagende. Og de flinkeste medarbejdere i et helt uformelt miljø.
Giggls: Bar og restaurant, beliggende på gågaden med fin terrasse. Her fik vi virkelig gode drinks både før og efter middag.
Hazienda: Virkelig fin restaurant som bl.a. serverer store pizzaer bagt i brændefyret ovn.
Nikis Weinbar: Super fin restaurant med virkelig dejlig mad. Måske den bedste. Desværre lukket sommeren 2024.
Plangger: Lækre specialiteter fra egnen og rigtig gode Flammkuchen. Kun frokost.
Rodelhütte/Tonys: Beliggende på almen lidt oven for Sonnenweg. Super fine grillkyllinger stegt over ild, lørdag og søndag middag. Dem må man ikke gå glip af.
Sennhütte: Beliggende på almen ved stien ned fra Galzig. Stor terrasse med dejlig udsigt. Hjemmelavede egnsretter og snapse, og super flink betjening. Her kan man sidde længe og nyde livet.
Restaurant Himmeleck beliggende på Gampen bjergstation. Fin restaurant med det vildeste panorama- view fra den store terrasse.
Wagrain 2022:
Her havde vi booket fire nætter på Hotel Schattauer **** midt i byen. Ankomsten chokerede os dog lidt, da det viste sig at hotellet lå på byens mest befærdede hjørne med stærk gennemkørselstrafik. Det larmede som i en storby. Tillige med lugtede der af tobaksrøg på hele hotellet. Værelset var kæmpe stort og rent og fint, med loggia lige ud til den befærdede vej. Lyset på loggiaen kunne ikke slukkes, så vi skruede pæren løs. Morgenmadsbuffeten var udmærket, og der var æg efter ønske. Hotellets restaurant var dog lukket, helt i strid med oplysningerne på deres hjemmeside. Der var også meget få gæster, hotellets størrelse taget i betragtning.
Turistpasset kom pr. mail ved indtjekningen. Smart. Hotellet markedsfører sig som 4-stjernet, men efter vores bedste vurdering når det ikke engang tre stjerner.
Efter dagens udflugt på Grafenberg, besluttede vi, at afkorte vores ophold med to nætter. Dels grundet hotellet, som bestemt ikke levede op til forventningerne, dels grundet en uinteressant by med stærk gennemkørselstrafik, og meget få restauranter og handelsliv. Miljø og lækkerhed manglede fuldstændig.Vi måtte betale afbestillingspris for de to nætter vi tog tidligere hjem.
Det var både første og sidste besøg i Wagrain.
Ture og udflugter:
Første dag skulle vi en tur med lift på Grafenberg. Det blev dog ikke til noget, da liften kostede 59,- Eur. for to personer, EFTER fradrag af turistrabat (I St. Anton var det gratis en hel dag).
Så vandrede vi derop. Stor var skuffelsen da vi opdagede, at tre restauranter undervejs til toppen, Krapfenalm, Onkel Tom’s Hütte og Sonn-Alm, havde ruhetag halvdelen af ugen. Men så kom vi til Gasthof Höllenstein. De havde åbent. Men desværre serverede de kun for hotellets gæster. Allernådigst fik vi dog lov til, at fylde vore vandbeholdere, og receptionisten fortalte, at næste restaurant, Starchen Stadl havde åbent. Så fortsatte vi op til den. Den var også lukket.
Restauranter:
Hotel Wagrainerhof var den eneste restaurant på hovedgaden som havde åbent til både frokost og aften. Der var terrasse helt ud til vejen med gennemkørselstrafik, så man sad med diesel- og benzinos i næsen. Meget gennemsnitlig mad, men udmærkede pizza. Flink betjening.
Restaurant Bosek’s. Her fik vi den tørreste, mest gennemstegte og uinteressante burger vi nogensinde havde spist.
Alte Schmiede. Her fik vi aftensmad én aften. Det var meget gennemsnitlig østrisk mad i virkelig store portioner.
Tur/retur:
Vi gider ikke længere, at rase afsted, men tager lidt oplevelser med undervejs. Vi har spist frokost i de fine gamle byer Celle, Lüneburg og Braunschweig, vi har overnattet i Bayreuth, Leipzig, Goslar og Weimar
Vi kan også anbefale, at køre ad A7 til Hannover, derefter A2 mod Berlin, og fra kort før Leipzig, A9 mod München. A9 er bredere, har super fin lydløs belægning i alle tre spor, færre vejarbejde og generelt mindre trafik end A7.
Alternativt A7 til Neumünster, B205 og B404 ned til A24 og mod Berlin, A10 vest om Berlin, og derefter 9éren til München. Det er en god vej i ferieperioder, helligdage og weekender.
Del siden