I foråret 2023 besluttede vi, at besøge skisportsbyen Winterberg i Obersauerland i juni, med det formål at udforske området, samt vandre i ”bjergene”. Byen ligger i 668 m højde, og det højeste punkt i området er Langenberg på 843 m. Vi besluttede, at gøre ophold med overnatning i Bremen på vejen derned, da vi heller ikke havde nævneværdigt kendskab til denne by. I Bremen blev der bestilt værelse på Motel-One, som er vores foretrukne til kortere ophold. I Winterberg valgte vi fire nætter på Hotel Oversum Vital Resort. Der er mange hoteller og pensionater at vælge imellem, da byen er berømt for vintersport. Der er således en del skiløjper, samt en skihopbakke og en bobslædebane, begge med internationale mål. Derudover er der alskens aktiviteter for alle aldre året rundt.

Men vi startede jo i Bremen. Vi begyndte på torvet med kaffe hos Minkens. Det kan anbefales. Derefter hen og hilse på Bremer Stadtmusikanten, og så lidt rundt på må og få, for derefter at sætte kurs mod Schnoor-viertel og Beck’s restaurant for frokost. Den kan også anbefales. De serverer bl.a. Bremer Knipp, som er en lokal ret der smager rigtig godt. Schnoor er et område med gamle fine huse, og meeeget smalle gader. Der er hyggeligt og ikke særlig turistet i juni.

Promenaden langs Weser må man heller ikke gå glip af, og lige oven for den ligger gaden Schlachte. Det er byens restaurant- og bargade, og her er der liv fra midt på eftermiddagen og til lukketid ved midnat. Det er ganske enkelt et must på en sommerdag eller -aften efter aftensmaden.

Aftensmaden indtog vi på den spanske restaurant Aiôli, også i Schnoor. Vi gik planken ud med ni forskellige selvvalgte tapas. Det var virkelig godt.

I den indre by og og i Schnoor er der et dejligt miljø uden alt for mange turistfælder. På Slachte langs Weseren holdt vi os til drikkevarer. Dejlig by, vi kommer gerne igen.

Men videre til Winterberg. Turen fra Bremen til Winterberg foregår for størstedelen på A1. I 2018 kørte vi hjem fra Trier på A1. Dengang var vi igennem 26 vejarbejder inden vi nåede Flensborg. Men det er jo fem år siden, så det var med sindsro at vi varmede BMW’en op i Bremen. Men vi blev klogere. A1 vest/syd for Bremen er helt håbeløs. Nogle steder havde de været så længe i gang med vejarbejderne, at de opgravede jordbunker var overgroet med græs og ukrudt. Undgå for enhver pris A1 på denne strækning.

Vel ankommet til Winterberg, det sidste stykke på snoede veje gennem bakker og smukke landsbyer, blev smilet større. Det er en by med et dejligt miljø. Masser af liv, og ikke én eneste suvenir-butik. Hovedgade med et godt udvalg af butikker, cafeer og restauranter. Flotte og velholdte huse med de velkendte skifer-facader som vi kender fra andre bjergområder. Her er hyggeligt. Indkvartering på Hotel Oversum gik smertefrit, men blev afløst af lidt skuffelse, da vi opdagede, at vi var landet på et fire-stjernet hotel uden aircondition og brugbart Wi-fi. Det duer jo ikke. Som en lille kompensation var morgenmaden fin, indtil vi på trediedagen fik kold røræg og næsten rå bacon. Det duer jo heller ikke.

Vores første vandretur skulle gå omkring byens bjerg, Kahle Asten. Udsigten fra toppen er virkelig fin, men undgå for alt i verden maden på restauranten deroppe. Det er nok noget af det dårligste mad, der nogen sinde er serveret for os.

Vandreturene omkring toppen foregår mest i granskov, og det er ikke lige os. Når man har set ét grantræ, har man set dem alle. Vi er mere til de store view med blik til horisonten. Men der er et utal af ruter og veje. Der er så mange skilte, at vi på et tidspunkt opgav at holde styr på det, og i stedet brugte Google-maps, og lavede vores egen rute. Vi opfandt personen der havde udtænkt dette system: Herr Dr. Dipl. Ing. in Wanderwegsverwirrung.

Anden vandretur blev henlagt til Clemensberg, som ligger lige op ad et stenbrud, og med udsigt til Winterberg i det fjerne. Her er der lavet en ”Goldene tour” som er let af følge, og som bringer vandreren rundt til forskellige stationer og udsigter. Der er meget flotte udsigter. Vandrekategorien er ”let”, og længden er kun omkring fem km. Ruten afsluttes ved Hochheide Hütte, og her kan man roligt spise. Vi fik frokost og fadøl som smagte rigtig godt.

Tredje dag valgte vi at køre til Bad Berleburg, for at se H.K.H. Prinsesse Benedikte og Prins Richards Slot, som nu efter Prinsens død, endeligt er overdraget til deres søn Prins Gustav. Besiddelsen er på 13.000 ha. med primært skovdrift.

Der er gratis adgang til slotsgården og parken som bestemt er et besøg værd. På visse tidspunkter er der også guidede rundture i en del af slottet.

Turen dertil går gennem et fantastisk smukt landskab med smukke landsbyer, serpentinerveje og de smukkeste udsigter. Og har man ikke fået nok af det, kan man lave en afstikker til en af de smukke byer, Oberkirchen. Vejen er en serpentinervej med de flotteste view, og byen er smuk med de gamle fine huse.

Obersauerland er et frodigt, grønt og meget kuperet område, som virkelig kan anbefales til naturelskere, vandrere, cykelentusiaster, livsnydere, etc. Temperaturen i området vil som regel være lidt lavere end i de omliggende delstater, og sommeren er lidt kortere, grundet den højere beliggenhed. Lidt ligesom man kender det fra Østrig. Prisniveauet er måske en anelse over det øvrige Tyskland. I juni var der kun få turister, og det er vores indtryk, at stedet bestemt ikke er overrendt uden for skisæsonen. Det er dejligt at se, at der drives landbrug, skovbrug og genplantes, og at den skadelige bille, som har ødelagt et område på størrelse med Bornholm i Harzen, tilsyneladende effektivt bekæmpes her.

Afstanden fra Padborg til Winterberg er 525 km.

Anbefalinger:

Restauranter: Der er masser af hyggelige restauranter og cafeer på og omkring hovedgaden, hvor man kan nyde kaffe, øl, vin og drinks, men som i de fleste andre byer gælder det om, at søge lidt væk for at undgå turistfælderne mht. mad.

Vores valg faldt på den italienske restaurant Da Salvatore, som ligger ved stationen. Enestående tilberedninger og smage, de flinkeste tjenere og kokke, og moderate priser. Det er lige før vi kunne finde på, at køre derned bare for madoplevelsen. Ottimo.

Hoteller: Vi kan ikke anbefale Oversum Vital Resort hvor vi boede, da pris og kvalitet simpelt hen ikke passer sammen. Måske kan deres welness afdeling noget, men den benyttede vi os ikke af.