Det lovede godt i år. 4 bukke på reviret. To årsbukke som hver især gik sammen med deres mor. En pæn seksender på omkring tre år, og en to-årig afskudsbuk, seksender på venstre stang og spids på
højre. Helt sikkert efterkommer efter "enhjørningen" som jeg nedlagde her for nogle år siden, og tæt beslægtet med sidste års buk. Måske var afskudsbukken mere naboens, men den kom nu af og til på besøg
hos mig. Altså gik jeg efter een af de sidste to.
Den 16., både morgen og aften, var de begge som sunket i jorden. Kun de to årsbukke var alle vegne. Den 17. om morgenen fik de fred, grundet arbejde som skulle passes.
Om aftenen
var det hunde koldt med en strid vind, og kun afskudsbukken og en rå viste sig langt ude på engen. Men desværre på den anden side bækken, som er grænsen.
Den 18. om aftenen var det lunt og en let vind. Jeg checkede
begge spidsbukkene, og de så ud til at have det godt sammen med deres højgravide mødre. Dejligt.
Videre for at finde de to udvalgte. Jo, -afskudsbukken gik sandelig samme sted som i går aftes. Øv.
Seksenderen var
stadig som sunket i jorden.
Vel vidende, at bukke somme tider kan finde på de mærkeligste ting, besluttede jeg at purche mig nærmere bækken. Mit mål var en stak vrappede baller på min del af engen, hvor jeg ville tilbringe
den sidste halve time inden lukketid. Så kunne den jo bare komme nærmere.
Knap var jeg begyndt min purch, før jeg så et stykke råvildt ud af øjenkrogen. Ups, det var jo seksenderen, og den havde kurs mod engen !
Den lune vind var i dens favør, idet min eneste chance var at purche imod den på engen. Som tænkt, så gjort. Uhyggelig forsigtig fremrykning gennem det halvhøje græs. Et skridt, stå stille og kigge, og så
videre. Den var som sunket i jorden.
På et tidspunkt begyndte jeg at tvivle, - havde jeg mistet den ? Var den nået ud over engen og over bækken ? Næh, det ville jeg da have set.....?
Hmmm, -jeg satte skydestokken op for at
sondere terrænet og tænke mig om, -og i det samme sprang bukken op af græsset 20 m fra mig. Kursen var lige mod bækken, og den havde travlt. Gudskelov havde jeg riflen klar i hånden og ikke på skulderen. Op på skydestokken
med den, råbe bukken an, den stoppede, og i samme nu fik den en kugle på bladet. Afstand omkring 40 meter. Klokken var 20:56.
Bukkens reaktion var en hæsblæsende spurt i en venstredrejet kreds. Da den fik venstre side til mig,
så jeg tydeligt udgangshullet, hvor blodet pumpede ud. Sekundet efter blev spurten stoppet, ved at den løb lige bardus ind i en gammel tyk tjørn. Da var den død, -den vidste det bare ikke. Knas og bras i de tørre grene i buskadset,
og så var der ro.
Ny kugle i kammeret, og så stille og roligt hen og kigge. Den endte sine dage i et filter af græs og grene, to meter fra den gamle tjørn, og midt i sit revir.
Opbrækning, fotografering, slæbe
op til bilen, og så hjemad til en kold øl.
Jeg har vurderet bukken til at være i sin bedste alder, tre år eller lidt mere måske.
Stor af krop, 21 kg på vildtkrogen. Det er sjette buk på dettte revir, og
alle har været omkring denne vægt. Det synes jeg er ret godt, og en af årsagerne er sikkert en god stamme, balance i bestanden, samt den enorme mængde føde på reviret. Ca. halvdelen er altid udlagt med græs til ensilage.
Dvs der kommer frisk græs flere gange i sæsonen.
Se det var en beretning om bukkejagt, når den jeg synes den er allerbedst. Spændende purch på en voksen klog buk. Det bliver ikke bedre.
Del siden